Mit navn er Jesper – jeg er fra 1972 og jeg bor i Frederikssunds området.
Jeg går højt op i at lave en fest for dig, som du kan genkende og sætte pris på. Dette indebærer primært musik- og lys-valg, som altid vil blive foretaget i samarbejde med dig.
Jeg har DJ’et i et par år, og jeg har en enorm nysgerrighed på, hvad der gør den gode fest, og hvordan jeg kan forbedre mine evner for at gøre din fest så god som mulig.
Hvis du er interesseret i at høre mere, så ring på 93 88 51 98 (mellem 19 og 22, svarer de fleste dage), skriv en mail til info@jesperk-dj.dk eller, hvis du føler dig klar, book mig via booking-siden her på sitet.
Musikken
Selvom den faktiske musik altid vil blive diskuteret med dig som kunde, så er der en vis basis i det faste musik-bibliotek, som kunne kaldes ‘glad dansemusik fra de sidste 50 år’ under et hele.
Så om det er 70’er funk og disko, 80’er elektro-pop, 90’er dance eller EDM fra det 21. århundrede, så er det repræsenteret i repertoiret.
Jeg ser min primære opgave som værende at holde dansegulvet glad, og det er det, jeg forbereder og øver mig på, og det afhænger i høj grad af valget af musik mere end de faktiske tekniske detaljer i, hvordan det bliver afspillet.
Når det er sagt, går jeg op i at finde gode overgange mellem forskellige numre, og forhåbentligt kan også det høres, når jeg spiller.
Din fest
Jeg er en moden herre, og tilbyder derfor mine services til det modne publikum. Jeg er nok ikke den rette at vælge til at spille op til en 18-års fødselsdag, men jeg burde sidde lige i øjet til en rund fødselsdag senere i livet 🙂
Hvis dine gæster er danse-glade, kommer de ikke til at sidde stille længe af gangen!